Lad os i fællesskab vise vores fantastiske erhverv frem

Udgivet d. 17-11-2020 | Sabrina Brohus

”Landboforeningen har brug for frivillige. Vi har brug for at kunne løfte i flok, hvis vi skal kunne vise vores landbrug frem. Kom og vær med i fællesskabet”, lyder opfordringen fra projektkoordinator i Djursland Landboforening, Tina Drejer Maaberg.

 

Djursland Landboforening har brug for flere frivillige til landboforeningens arrangementer, derfor er Tina Drejer Maaberg, Projektkoordinator, lige nu på udkig efter interesserede. Normalt ligger der ved foreningens årsmøder en fysisk seddel, hvor interesserede kan skrive sig på, men da det endnu er uvist, hvordan arrangementerne afvikles, har Tina Drejer Maaberg besluttet sig for at sende en opfordring ud, så hun kan samle interesserede på hendes eget skrivebord.

”Vi har brug for frivillige, som kan hjælpe med til arrangementer som Åbent Landbrug, Høstmarkedet i Grenaa, eller hvad der ellers kunne komme. Uanset hvor meget man kan bidrage med, er vi glade. Udover at være med til, at vi får muligheden for at vise vores fantastiske landbrug frem, så håber jeg også på, at man ser det som en måde at mødes med kollegaerne og gøre noget fælles sammen”, mener Tina Drejer Maaberg.

Aktiviteter året rundt

Tina Drejer Maaberg er ligeledes koordinator på Djurslandgården, hvor fem gårde på Djursland hver sommerferie åbner stalddørene for ferieramte familier og turister. Gårdbesøgene er et attraktivt ferietilbud – særligt i år, hvor der endnu engang blev sat besøgsrekord. Derfor drømmer Tina Drejer Maaberg om, at hun kan få flere gårde med i arrangementet.

”Vi kan både se og høre, at Djurslandgården gør en kæmpe forskel for de besøgende, som både er turister og lokale. For dem er det noget helt særligt at komme tæt på dyrene og se, hvor maden kommer fra. Det ville være fantastisk, hvis vi fik mulighed for at sende flere feriegæster på staldbesøg”, lyder det fra Tina Drejer Maaberg, som lige nu arbejder på at udvikle foreningens kommende arrangementer.

”Er der et arrangement, I mangler, eller har I blot en god idé, er I vedkommen til at kontakte mig, så ser vi på det”.

Bliv skrevet op på frivilliglisten og vær med i fællesskabet ved at ringe til Tina Drejer Maaberg på tlf:

2328 3458 eller send en mail på tdm@landboforening.dk - eller brug formularen til højre.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Tina Drejer Maaberg

Tina Drejer Maaberg
Projektkoordinator

8791 2042
2328 3458
tdm@landboforening.dk
Seneste nyheder
Jul i Tivoli med medlemsrabat! Læs mere
Se de fem planlagte virtuelle møder fra L&F her Læs mere
Zoner ved højpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og… Læs mere
Lad os i fællesskab vise vores fantastiske erhverv… Læs mere
Webinar: Landmand & Leder Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev