Klar tale fra landboforeningens bestyrelsesmedlem

Udgivet d. 08-11-2018 | Sabrina Brohus

Landboforeningen var på scenen under debatten til dette års delegeretmøde, hvor Hanne Line Revsbech satte spørgsmålstegn ved den nye kontingentmodel.


I Djursland Landboforening har bestyrelsen undret sig over mangel på mandsmod og fremsynethed i Landbrug og Fødevarer. Sådan indledte Hanne Line Revsbech fra bestyrelsen i Djursland Landboforening sine to minutters tale under debatten. Hun var onsdag formiddag på scenen i Herning, hvor hun valgte at sætte fokus på L&F’s nye kontingentmodel.

Hanne Line Revsbech, som selv har siddet med i kontingentudvalget, slog fast, at om kontingentet bliver udregnet på omsætning eller hektar eller dyrenheder, så er det stadig de samme, der bidrager til fællesskabet. Hun og bestyrelsen i Djursland Landboforening havde langt hellere set, at man havde forsøgt at få langt færre til at fise på hamlen, men derimod er med til at bidrage økonomisk til lobbyarbejdet for dansk landbrug. For selvom de ikke betaler, så nyder de stadig de mange goder.

”Det handler om fællesskab. Landbrug og Fødevarer kunne godt have løftet fællesskabet. De kunne have holdt fast i vores forfædres ånd, som blev grundlagt med andelsselskaberne”, lød det fra scenen.

En mulig fremsigtet og god strategisk løsning kom Hanne Line Revsbech også med. Indfør afgift på rådgivningen.

Retursvar fra L&F

Hanne Line Revsbech fik efter sit indlæg et stort bifald med på vej ned fra scenen og efterfølgende flere enige tilkendegivelser fra kollegaerne i salen. Noget kunne tyde på, at det ikke kun er Djursland Landboforening, der undrer sig over den gennemførte model.

Lone Andersen fra primærbestyrelsen i L&F var mere end enig med Hanne Line Revsbech, at fællesskabet er en af organisationens helt store hovedpiner, men hvordan problematikken i fremtiden bliver grebet an, havde hun ikke en løsning på.

Senere under debatten blev Hanne Line Revsbechs indlæg bakket op af Mads Niær Kristensen fra LandboForening Midtjylland, som bestemt også mente, at der var plads til forbedringer i den nye kontingentmodel.

 

Seneste nyheder
Længe ventet rottekursus aflyst på ubestemt tid Læs mere
Styrk dig selv som leder og øg din virksomheds eff… Læs mere
Hans Gæmelke tager endnu en runde i primærbestyrel… Læs mere
Klar tale fra landboforeningens bestyrelsesmedlem Læs mere
Er du i tvivl om beskatning af selvstændig erhverv… Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev