Invitation til udstillingsåbning på Det Grønne Museum

Udgivet d. 11-10-2021 | Sabrina Brohus

Det Grønne Museum åbner udstillingen Guldkorn – historien om forædling – torsdag den 14. oktober fra kl. 15.00-17.000 og du er inviteret.

 

Det Grønne Museum er klar med en helt ny udstilling, som hedder Guldkorn – historien om forædling. Der er åbningsudstilling torsdag den 14. oktober fra kl. 15.00-17.00, hvor Michael Stevns, formand for Pajbjergfonden, er inviteret for at byde velkommen.

I Danmark blev vi bønder for 6000 år siden, og lige siden har vore forfædre arbejdet med og udvalgt de bedste kornkerner og planter. Men i de sidste 150 år er det for alvor gået stærkt. Moderne forædlingsmetoder har øget udbyttet og forsyningssikkerheden og er der­med blevet væsentlige redskaber i en verden med klimakrise, befolkningstilvækst og falden­de biodiversitet. Men hvor stor en rolle kan og bør planteforædlingen spille nu og i fremtiden?

I Det Grønne Museums nye udstilling Guldkorn tages gæsterne med på en kulturhistorisk for­tælling fra de første kerner, over landbrugets mekanisering til det moderne landbrug. Efter spirende digitale kornmarker, Ferguson trakto­rer og eksperternes fortællinger går rejsen ind i laboratoriet, hvor man selv får lov at prøve.

Arrangementet holdes på Det Grønne Museum, Rander­svej 4, 8963 Auning. Af hensyn til det praktiske beder museet om tilmelding på cb@dgmuseum.dk.

Seneste nyheder
Fyraftensmøde for mælkeproducenter (1) Læs mere
Kom godt i gang – styrk både krop og sammenhold Læs mere
Dit medlemsblad er på vej Læs mere
Syddjurs Kommune og Djursland Landboforening indgå… Læs mere
Invitation til udstillingsåbning på Det Grønne Mus… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev