Informationsmøde om pilotprojekt om biomasse og efterafgrøder

Udgivet d. 21-01-2020 | Sabrina Brohus

I år kan du søge om at deltage i et nyt pilotprojekt, hvor Landbrugsstyrelsen tester, om et krav til biomasse kan erstatte kravene om pligtige- og husdyrefterafgrøder. Kom til informationsmøde om pilotprojektet 4. februar i Vissenbjerg på Fyn.


Kom til informationsmøde og hør mere om den nye pilotprojektordning om biomasse og efterafgrøder. Her vil Landbrugsstyrelsen fortælle om det nye pilotprojekt, og hvad du skal gøre, hvis du vil søge om at deltage. I alt skal styrelsen bruge ti landmænd, som har lyst til at være med til at udvikle kvælstofreguleringen og nye alternativer til efterafgrøder.

Informationsmødet finder sted den 4. februar 2020 på Velas (tidligere Centrovice), Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg fra 11.00-15.00.

Program:

  • Introduktion til pilotprojektordningen
  • Hvad skal jeg som landmand gøre, og hvad får jeg ud af at være med?
  • Relevante sædskifter og dyrkningsstrategier
  • Det forskningsfaglige indhold i pilotprojektet
  • Hvilken ny viden får vi i pilotprojektet

Formålet med pilotprojektet om biomasse

Formålet med pilotprojektet er at afprøve et nyt virkemiddel, hvor landmanden får mulighed for at opfylde kravene om pligtige og husdyrefterafgrøder i den nuværende regulering ved at opnå en fastsat NDVI-værdi for biomassen på markerne.

I projektet vil kravet om etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder på bedriften blive erstattet af et krav om at opnå en given NDVI-værdi. Pilotprojektet skal derudover bidrage med ny viden omkring sammenhængen mellem NDVI-værdi, kvælstofoptag og udvaskningsrisiko for forskellige afgrøder.

NDVI (Normal Difference Vegetation Index) er et indeks for vegetation, som på baggrund af data om planternes lysrefleksion, kan sige noget om bl.a. planternes biomasse og kvælstofoptag. Planters lysrefleksion kan måles med både håndholdte apparater og satellitter.

Tilmelding til miljobio@lbst.dk med dit navn, mailadresse, og hvilken virksomhed du repræsenterer. Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at melde dig til.

Arrangementet er gratis, men der opkræves et no show-gebyr på 300,- kr., hvis du melder fra efter 30. januar 2020 eller ikke møder op på dagen.

Seneste nyheder
Status på trafiklyset: Ca. 28.600 gule marker er b… Læs mere
Kvægdyrlægerne Djursland flytter ind på landbocent… Læs mere
Stemningsbilleder fra årets Åbent Landbrug Læs mere
Ø90 Online og Summax er først tilgængelig i morgen… Læs mere
Særudgave af Madskoler for børn i Grenaa i efterår… Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev