Formand genvalgt til Regionsudvalget for Planteavl Midtjylland

Udgivet d. 11-04-2019 | Sabrina Brohus

Peter A. Poulsen, formand for Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening, er blevet genvalgt som formand til Regionsudvalget for Planteavl Midtjylland.

Peter A. Poulsen glæder sig over, at han nu kan arbejde videre som formand for Regionsudvalget for Planteavl Midtjylland. Han blev nemlig genvalgt ved udvalgets årsmøde i sidste måned. Udvalgets formål er blandt andet at være kontaktled mellem medlemsforeningernes planteavlsansvarlige og Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion herunder Plantefagligt Forum.

”Jeg er rigtig glad for valget. Vi kigger frem mod en udfordrende tid med folketingsvalg lige om hjørnet. Udfaldet kan blive afgørende for danske landmænd”, forklarer Peter. A Poulsen, som også sidder som formand for Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening. Formandsposten i Regionsudvalget giver således også Peter A. Poulsen en plads i L&F, Planteproduktion.

”Det er et spændende arbejde, som interesserer mig meget. Lige nu skal fremtidige planteavlere tænke på, om der måske skal findes alternative afgrøder, som vi skal have på vores marker for at tilpasse os samfundets tendenser”, lyder det fra Peter A. Poulsen. Derfor var afdelingschef Jens Elbæk, Planteinnovation, Seges også inviteret med til årsmødet for at fortælle deltagerne mere om fremtidens planteavl.

På årsmødet skulle der også vælges en repræsentant til Plantefagligt Forum. Den siddende repræsentant Niels Christian Poulsen ønskede ikke at genopstille, i stedet blev Mads Niær Kristensen fra Landboforening Midtjylland valgt som ny mand på posten.

 

Seneste nyheder
Få lavet dit testamente uden omkostninger Læs mere
Hver 3. unge har ingen indbo- eller ansvarsforsikr… Læs mere
Kender du årets unge landmand 2019? Læs mere
Vi skal fortsætte vores gode arbejde og blive en a… Læs mere
Økologiske stude og mælk Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev