Er du i tvivl om beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed?

Udgivet d. 07-11-2018 | Irene Kjær Madsen

Drift af selvstændig erhvervsvirksomhed kan stilles an på mange forskellige måder, og årets resultat er der også flere måder at lade beskatte på. Økonomiudvalget i Djursland Landboforening inviterer til aftenmøde torsdag den 22. november, hvor alle disse driftsformer og beskatningsmuligheder bliver gennemgået.

Personligt ejet eller selskab? Virksomhedsordning eller kapitalafkastordning? Der er mange spørgsmål og valg, der skal træffes, både når man starter med at drive virksomhed, men også i den løbende drift. Disse beslutninger har alle konsekvenser, som bør tænkes ind i en skattestrategi.

Virksomhedsordningen har i mange år været foretrukket af langt hovedparten af de selvstændige erhvervsdrivende, men der har siden juni 2014, hvor vi fik lovændringer omkring virksomhedsskatteordningen, været stor opmærksomhed på brugen af virksomhedsskatteordningen. Vi har til stadighed udfordringer med at tilpasse belåning, sikkerhedsstillelse og udtræk af virksomheden korrekt, så muligheden for optimal indkomstdisponering beholdes. Fra Skat’s side er der også kommet en øget kontrol af virksomhedsskatteordningen, som fører til en del sager omkring udlån fra virksomhedsskatteordningen, f.eks. i forbindelse med salg af del af ejendom til børn eller eget selskab. Er virksomhedsordningen derfor fremadrettet det rigtige valg?

Afledt af ovenstående spørgsmål og problematikker inviterer Økonomiudvalget til en aften omkring beskatning af erhvervsmæssig virksomhed. De forskellige beskatningsmuligheder, herunder kapitalafkastordningen, virksomhedsskatteordningen og selskabsform vil blive gennemgået via eksempler, og der vil blive sat fokus på fordele og ulemper ved hver enkelt beskatningsform.

Mødet er for alle interesserede, både medlemmer og ikke medlemmer, og finder sted torsdag den 22. november 2018 kl. 19.30 – 22.00. Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding.

Yderligere oplysninger

Henrik Larsen 
Chef for Økonomi
Mobil     2481 6522
E-mail:  hal@landboforening.dk                

Seneste nyheder
Længe ventet rottekursus aflyst på ubestemt tid Læs mere
Styrk dig selv som leder og øg din virksomheds eff… Læs mere
Hans Gæmelke tager endnu en runde i primærbestyrel… Læs mere
Klar tale fra landboforeningens bestyrelsesmedlem Læs mere
Er du i tvivl om beskatning af selvstændig erhverv… Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev