Djursland Landboforening er klar med årsregnskabet for 2020

Udgivet d. 09-03-2021 | Sabrina Brohus

Djursland Landboforening har i 2020 kunnet opretholde et næsten uforandret aktivitetsniveau på den rådgivningsmæssige side på trods af en Coronapandemi, viser årsregnskabet for 2020. Bestyrelsen finder landboforeningens økonomiske resultat på kr. 687.277 tilfredsstillende.

Under normale omstændigheder ville årsregnskabet for 2020 blive gennemgået til foreningens ordinære generalforsamling i starten af marts, men da den lige nu er udskudt til torsdag den 10. juni 2021, bliver årsregnskabet for 2020 offentliggjort på landboforeningens hjemmeside nu.

På trods af en verserende pandemi har Djursland Landboforening formået at drive rådgivningsvirksomhed i medlemmernes bedste interesse og at varetage medlemmernes erhvervspolitiske interesser. Det er konklusionen på Djursland Landboforenings årsregnskab for 2020. Bestyrelsen i foreningen finder landboforeningens økonomiske resultat for 2020 tilfredsstillende, og foreningen har næsten uforandret aktivitetsniveau på den rådgivningsmæssige side.

”Jeg synes bestemt, at vi kan være tilfredse med årets resultat, når vi tager situationen i hele verden i betragtning. Det har ikke været nemt – det er det fortsat ikke. Vi har formået at opretholde vores rådgivningsmæssige del i foreningen – under næsten normale omstændigheder – og det er grunden til, at vi holder vores budget. Vi, i bestyrelsen, er tilfredse med, at vi munder ud i et plus på kontoen. Jeg er stadig af den overbevisning, at pengene skal blive ude hos landmanden, så længe det er muligt, og vi skal fortsat bestræbe os på, at regnskabet enten går lige op eller viser et lille overskud”, mener Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening.

Landboforeningens datterselskab Promenta A/S bidrager til foreningens resultat med kr. 221.800, Dansk Landbrugsformidling A/S med kr. 89.060, og resultatet af landboforeningens ejerandel af Byggeri & Teknik I/S bidrager til foreningens resultat med kr. 224.438.

Du kan finde hele årsregnskabet for 2020 HER.

Seneste nyheder
Vandreturen er godkendt: ”Ta’ med os på tur” Læs mere
Nu kan der klages over ejendomsvurderingerne fra 2… Læs mere
Kom og se Familien Frandsens minivådområde Læs mere
Arbejdsmiljø: Hvordan skaber vi en god arbejdsplad… Læs mere
Vær opmærksom, hvis du modtager brev fra Register … Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev