Bedriftsbesøg hos Boje & Eriksen Landbrug I/S

Udgivet d. 11-05-2022 | Sabrina Brohus

Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening har den 24. maj planlagt et bedriftsbesøg hos Boje & Eriksen Landbrug I/S, Ørsted, som er en svine- og planteavlsbedrift med fokus på præcisionsgødskning.

 

Der er fuld gang i de årlige bedriftsbesøg hos Djursland Landboforening, og den 24. maj går turen til Ørsted, hvor Udvalget for Planter og Natur har arrangeret et besøg hos Boje & Eriksen Landbrug I/S. Mødestedet er Hevringvej 13, Hevring, 8950 Ørsted.

Mødet starter som vanligt kl. 19.30, og her kan man som deltager se og høre om et særdeles veldrevet svine- og planteavlsbrug, som har fokus på præcisionsgødskning og bruger det som et alternativ til efterafgrøder. Det kan give visse udfordringer, når man har forskellige gyllebeholdere, men Boje & Eriksen Landbrug I/S, som i øvrigt var en af de første herhjemme til at bruge denne metode, kommer i mål med strategien, som de gerne fortæller mere om på dette bedriftsbesøg.

På aftenen deltager planteavlskonsulent Christina H. Siegumfeldt og chef for Planteavl Carsten Kløcher.

Besøget er gratis, og alle er velkomne. Der kræves ingen tilmelding til arrangementet. Se landboforeningens mange andre bedriftsbesøg på HER.

 

Seneste nyheder
Kom til Åbent minivådområde 2022 Læs mere
Økologisk Sommermøde 2022 Læs mere
Bedriftsbesøg: Sølvbakkegård - stor svinebedrift m… Læs mere
Bedriftsbesøg: Turen går til Mørkholt I/S Læs mere
Sommerferie er lig med gårdbesøg på Djursland Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev