Arv, testamente, fremtidsfuldmagt - få mere at vide

Udgivet d. 21-01-2020 | Christian Thomsen

Det er aldrig for tidligt at oprette testamente og tage stilling til hvem, der skal arve hvem, eller lave en fremtidsfuldmagt. Herved kan mangen tvivl og uenighed være afværget. Deltidsudvalget i Djursland Landboforening vælger derfor at sætte fokus på emnet ved udvalgets årsmøde på Landbocentret i Følle onsdag d. 5. februar kl. 19.30, hvor alle interesserede inviteres.

 

Udvalgsformand Christian Thomsen aflægger beretningen for udvalgets arbejde i det forgange år, og der afholdes valg til udvalget. På valg er: Jørgen Schmidt, Asger Sørensen og Niels Jørgen Josiassen.

Derefter er der kaffe med lagkage, og så sættes der fokus på testamente, arv, dødsbo og fremtidsfuldmagt.

Kitte Borup, Djursland Landboforenings jurist, vil give et indblik i regler og retningslinjer for emnet og herved komme med svar på, hvorfor vi skal oprette testamente. Hun sætter derudover fokus på særeje, f.eks. i forhold til egne eller fællesbørn. Vigtigheden af en fremtidsfuldmagt vil også blive behandlet i Kitte Borups oplæg.

Henrik Larsen, chefkonsulent for økonomiafdelingen, vil herefter behandle emnerne om beskatningsregler for arv og dødsbo.

Efter begge oplæg er der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholdere.
Deltagelsen er gratis og kræver ingen tilmelding. Alle er velkomne.

Yderligere oplysninger:

Christian Thomsen
Formand for Deltidsudvalget
8637 2830 | 4045 6281
ctstiilbjerg@gmail.com

 

Seneste nyheder
Status på trafiklyset: Ca. 28.600 gule marker er b… Læs mere
Kvægdyrlægerne Djursland flytter ind på landbocent… Læs mere
Stemningsbilleder fra årets Åbent Landbrug Læs mere
Ø90 Online og Summax er først tilgængelig i morgen… Læs mere
Særudgave af Madskoler for børn i Grenaa i efterår… Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev