Arbejdsmiljø: Hvordan skaber vi en god arbejdsplads for alle i dansk landbrug?

Udgivet d. 10-05-2021 | SEGES

Indenfor de seneste år er andelen af internationale medarbejdere i dansk landbrug steget. Det stiller ledere i landbruget over for nye krav og udfordringer; blandt andet i forhold til rekruttering, sprogbarrierer og daglig ledelse af en international arbejdsplads.

I februar 2020 bestod 36 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i dansk landbrug, skovbrug og fiskeri af internationale medarbejdere (opgjort i fuldtidspersoner). Det er en stigning på fire procent fra 32 procent i februar 2016. På nuværende tidspunkt består de største grupper af internationale medarbejdere af folk fra Ukraine og Rumænien. Men de danske landmænd rekrutterer også medarbejdere fra lande som Polen, Letland, Litauen, Ungarn, Filippinerne, Thailand, Afghanistan og Pakistan (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

”Når andelen af internationale medarbejdere stiger, så er vi nødt til at tage ledelsesopgaven alvorligt. Det skal jo helst være sådan, at arbejdspladserne i landbruget er ordentlige for alle. Og det kræver altså, at man som leder gør en ekstra indsats”, siger Astrid Stampe Lovelady, antropolog og specialkonsulent i Plante- og Miljøinnovation.

Under sin ph.d. udførte Astrid Stampe Lovelady 15 måneders etnografisk feltarbejde blandt rumænske migranter på landet. En del af disse arbejdede i landbruget. Som del af feltarbejdet arbejdede hun blandt andet på et landbrug og tilbragte tid sammen med migranterne uden for arbejdstiden. Det gav forståelse for migranternes liv og hverdag samt for, hvordan arbejdet i Danmark passede ind i deres fremtidsplaner. Migranterne pegede primært på økonomi som en drivkraft for at tage et arbejde i dansk landbrug, selvom nogle migranter også gav udtryk for gerne at ville ud og se verdenen. Det var altså ofte muligheden for at få et stabilt arbejde til en bedre løn – og ikke nødvendigvis arbejdsopgaven i sig selv – som trak folk til Danmark, forklarer Astrid Stampe Lovelady.

Særligt var det væsentligt for de internationale medarbejdere at kunne give deres familie en bedre fremtid gennem deres arbejde i Danmark.

”For ledere i landbruget er det vigtigt at forstå dette, så de kan sætte deres internationale medarbejderes motivation i den rette kontekst”, siger Astrid Stampe Lovelady og fortsætter: ”Herudover betyder positionen som migrant på det danske arbejdsmarked, at migranter kan opleve sig som en del af et B-hold. De kan føle, at de alene bliver ansat i landbruget, fordi de er villige til at tage jobs, som danskere ikke vil have, og de føler, at de arbejder og bor under ringere vilkår end deres danske kolleger. Her er det igen vigtigt, at ledere i landbruget er opmærksomme på ikke at skabe eller bidrage til at nogle føler, at der er et A- og et B-hold af medarbejdere.

I sit feltarbejde oplevede Astrid Stampe Lovelady ofte, at de rumænske migranter var ganske opmærksomme på negative stereotyper om rumænere i den offentlige debat. Det gav dem en følelse af at have dårligere muligheder på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund samt en følelse af ’os og dem’.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man taler om migranter, fx om såkaldte ”østarbejdere”. En international medarbejder fra Storbritannien kaldes fx ikke ”vestarbejder”. Sprogbrugen har indflydelse på migranters muligheder og motivationer for at engagere i det danske samfund og på deres arbejdspladser. Fjendtligstemte ordvalg og debatter kan have en destruktiv effekt på folks selvtillid og på deres forhold til det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at ledere i hverdagen gør sig umage for at være med til at overkomme nogle af de udfordringer, som internationale medarbejdere i Danmark møder”, siger Astrid Stampe Lovelady.

På baggrund af sit arbejde med migranter har Astrid Stampe Lovelady en række råd og spørgsmål til overvejelse i forbindelse med ledelse og inklusion af internationale medarbejdere (se også GoInGlobal-afslutningsrapporten):

  • Rekruttering og oplæring. Hvilken rekrutteringskanal skal man vælge? Hvordan sikrer man, at de internationale medarbejdere får en god rekrutteringsproces og modtager de informationer, de har behov for i forhold til at bo og arbejde i Danmark (fx i forhold til arbejdspladskultur i Danmark)? Og hvordan sikrer man, at nye internationale medarbejdere får den rette oplæring?
  • Løn- og arbejdsvilkår. Hvilke løn- og arbejdsvilkår skal de internationale medarbejdere tilbydes? Og hvordan er disse vilkår i forhold til danske medarbejdere på landbruget, overenskomstsatsen og andre virksomheder i området? Her bør man måske overveje, hvorfor man ønsker at ansætte internationale medarbejdere? For ikke-EU-borgere, fx på praktikantordningen, er der faste løntakster, mens dette ikke gør sig gældende for EU-borgere.
  • Sprog. Hvilke krav til sprogkompetencer stiller man ved rekrutteringsprocessen? Hvilket sprog taler man under arbejdet og i pauserne? Skal der være en sprogpolitik? Og skal internationale medarbejdere eventuelt tilbydes sprogundervisning i arbejdstiden?
  • Bolig. Hvor og hvordan skal internationale medarbejdere bo? Skal de tilbydes bolig i tilknytning til arbejdspladsen, eller skal de hjælpes til at finde bolig i et nærliggende lokalsamfund med kortere distancer til fx det lokale foreningsliv?
  • Transport. Hvordan hjælper man bedst internationale medarbejdere, der ikke nødvendigvis har kørekort og adgang til bil (men som måske bor i tilknytningen til arbejdspladsen)? Skal de eventuelt have en scooter eller lignende til rådighed?
  • Inklusion. Hvordan sikrer man, at der ikke sker en opdeling mellem et A-hold og et B-hold på arbejdspladsen (fx mellem danske og internationale medarbejdere)? Og hvordan kan man hjælpe sine internationale medarbejdere til at blive en del af lokalsamfundet; fx i forhold til lokale sportsforeninger?
  • Som leder skal du være opmærksom på, at internationale medarbejdere har brug for at blive behandlet på lige vilkår med andre ansatte, og at du som leder samtidig har et medansvar for internationale medarbejderes inklusion på arbejdspladsen og i det danske samfund.

 

Seneste nyheder
Videbegærlige børn på skoleudflugt ud til mælkepro… Læs mere
Ny platform skal føre bælgproducenter og aftager s… Læs mere
Stemningsbilleder fra et bedriftsbesøg Læs mere
Ny arbejdsgruppe vil arbejde for et biogasanlæg på… Læs mere
11 bedrifter på Djursland er med i nyt forskningsp… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev