Alletiders jul for hele familien i december

Udgivet d. 29-11-2021 | Af Sabrina Brohus

 

Alletiders Jul på Det Grønne Museum, Gl. Estrup, byder på historisk julehygge for alle aldre. Alle dage er der pop-up udstilling om julens historie, digital juletur og historisk julepynt. I Madens Hus fortæller museet julegrødens historie, og i adventsweekenderne kan du smage på – og endda bage dine egne versioner af – Kirsten Hüttemeiers brunkager.

Hver dag kan du gå opdagelse i Det Grønne Museums pop-up udstilling om 300 års julehistorie. 1700-, 1800- og 1900-tallets jul fortælles på udsmykkede tableauer. I museumsbutikken kan du få en chipkort og komme gratis på den digitale juletur, Alletiders Jul, der udvider oplevelsen med historierne om juletræet, julemaden og dyrene i laden.

I Madens Hus fortæller museet historien om julegrøden fra nissemand til risalamande. Og så er hele museets hyggeligt pyntet op med traditionelt og historisk julepynt. Se eksempelvis det traditionelle halmpynt – eller se om du kan finde gårdboens hyggelige hjem vores indendørs juletræsskov.

Adventsweekenderne

I adventsweekenderne får julehyggen et ekstra nøk. Og den er let at finde – du skal bare gå efter næsen. For den liflige duft stammer fra Kirsten Hüttemeiers brunkager, der netop er kommet ud af ovnen i Historisk Værksted. Giver smagsprøverne dig lyst til mere, kan du for 20 kr. bage din egen portion, som naturligvis skal med hjem i et kræmmerhus.

Hver weekend kan du også møde et af museets frivillige madlaug, der deler både begejstring og smagsprøver ud på deres håndværk.

I weekenderne kan du også opleve tilbuddene fra hverdagene.

Gratis gave til skoler og institutioner

Fra den 22. november til 17. december kan skoler og institutioner komme gratis på museum og på egen hånd opleve den digitale juletur Alletiders Jul. 

Læs mere om tilbuddet HER.

 

Seneste nyheder
Genvalg over hele linjen til Svineproduktionsudval… Læs mere
Djursland Landboforening holder årsmøde for plante… Læs mere
Godt i gang med Cropmanager Læs mere
Nye kræfter til landboforeningens Deltidsudvalg Læs mere
Bredt udvalg af emner på årets Planteseminar 2022 Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev