Økologisk årsmøde i Djursland Landboforening

Udgivet d. 10-01-2019 | Irene Kjær Madsen/Henrik Østergaard Nielsen

Økologiudvalget i Djursland Landboforening afholder årsmøde onsdag den 23. januar kl. 19.30 i landboforeningens lokaler på Føllevej 5, 8410 Rønde.

Årsmødet indledes med beretning ved formand Mikkel Juhl Nielsen. Derefter er der valg til udvalget. På valg er: Mikkel Juhl Nielsen, Følle, Anne-Mette Christiansen, Hesselballe og Jens Andersen, Dagstrup.

De øvrige medlemmer af udvalget er Christian Vingborg og Martin Vetter Jensen.

Herefter er der indlæg ved professor Jørgen Eivind Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet som vil tale om økologi og klima. Der tales i disse år meget om menneskeskabt udledning af klimagasser og herunder omfanget af landbrugets bidrag til den globale opvarmning. I debatten høres forskellige konklusioner om, hvor meget økologisk og konventionelt landbrug samt effekten af reduceret jordbehandling påvirker udledningen af klimagasser. Der er ingen tvivl om, at det er et meget kompliceret emne, og man kan formode, at der er mange usikkerheder i vurderingen af, hvor klimaeffektiv de forskellige produktionsformer er. Jørgen Eivind Olesen vil komme med sit bud på, hvor økologien står i forhold til andre produktionsformer og – ikke mindst – hvordan man som økolog begrænser klimaftrykket mest muligt i produktionen.

Alle interesserede er meget velkomne. Vi gør opmærksom på, at kun aktive medlemmer af Djursland Landboforening har stemmeret, og at udelukkende medlemmer med økologisk autorisation er valgbare til det økologiske udvalg.

             

Seneste nyheder
Redaktionen holder sommerferie Læs mere
Ansøgning om tilskud til erhvervsrettet jordfordel… Læs mere
Store arealer med fremavlskorn og –frø synet på Dj… Læs mere
Landmand betaler for rottebekæmpelse på flad mark Læs mere
Man skal ikke være så sart herude på landet Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev